Vores historie er kundens historie
Hos BLUEPACK A/S tager vi vores historie alvorligt. Den er nemlig vores kunders historie. Eller endnu mere præcist; Vores historie er vores kunders slutkunders historie. Det hænger sammen med, at vore produkter gennem en menneskealder har afspejlet de emballagekrav, som tidens slutbrugere har stillet.
I begyndelsen var det landbruget, som efterspurgte jutesække til korn. Sækkene var – og er fortsat – en sækketype, som dækker et helt specifikt behov stillet af landbrugets kunder.
Gennem alle årene, siden vi blev etableret i 1953, har vi udviklet os i takt med de krav, vore kunder og deres kunder har haft til moderne emballage. Nemlig at emballagen afspejler tidens behov og lever op til de krav, nye produkter stiller.
I 1980’erne var vi et af de første firmaer, der påbegyndte udviklingen af storsække. En rationel emballagetype, som sikrer slutkunderne prisgunstige leverancer af store mængder råvarer til døren. Storsække er i dag på alle måder BLUEPACKs største emballageartikel. Men volumen alene gør det langt fra. Vores største styrke er en kvalitetsbevidste og fremsynede leverandører samt en stab af højt kvalificerede medarbejdere, der yder den rådgivning, vejledning og produktionsmæssige fleksibilitet, som moderne emballagekunder har krav på.
Vores mangeårige erfaring og engagement i hvert enkelt kundeforhold betyder, at vi først er tilfredse, når vi – i tæt samarbejde med vore kunder – har leveret en optimal løsning på en opgave. Sådan var det, da vi i 1950’ernes landbrugssamfund begyndte at levere jutesække til landbruget. Sådan er det i dagens videnssamfund, hvor nye, moderne folie- og laminatemballager har indfundet sig i vores produktprogram sammen med de allerede velkendte emballagetyper fra BLUEPACK.
Det betyder, at vi tilbyder et sortiment, der år efter år sørger for, at vore kunders kunder altid får leveret deres varer i den rette emballage. Sådan har det været siden 1953, sådan er det i dag, og sådan bliver det i morgen. Emballagen skal på én gang opfylde opbevaringskrav, signalere kvalitet og fortælle produktets historie. Den fortælling er vi faktisk så stolt af at være en del af hos BLUEPACK, at vi synes, den er værd at værne om – sammen med vore kunder.
