Print Friendly

Trivsel skaber resultater

Når man samarbejder med BLUEPACK A/S, er der naturligvis tale om et samarbejde med en professionel samarbejdspartner med høj faglig kompetence. Foruden en høj faglig profil, ønsker vi dog også at drive en virksomhed, hvor hver enkelt medarbejder føler sig hjemme, og hvor man trives.

Hver enkelt kollegas trivsel er således en afgørende forudsætning for, at BLUEPACK A/S kan gøre en forskel i et stærkt konkurrencepræget marked. Den fleksibilitet og service, vore kunder efterspørger, kan nemlig kun leveres af en tilfreds medarbejderstab, der er parat til at yde en ekstra indsats, når det er påkrævet. Virksomhedskulturen hos BLUEPACK er således præget af, at den enkelte medarbejder arbejder under overskriften »frihed under ansvar«. Kontrol kan være udmærket i visse situationer. Men i dagligdagen er vores forretning baseret på gensidig tillid mennesker imellem.

For vore kunder betyder det, at man hos BLUEPACK er i kontakt med mennesker, der oplever en stor grad af frihed og fleksibilitet fra virksomhedens side i det daglige. Derfor er vore medarbejdere også fleksible i forhold til virksomheden, når en kunde står med en hasteordre.

Vores personalepolitik betyder også, at vi går langt for at værne om vore kolleger, hvad enten de er nyansatte, eller de har været hos os i mange år. En medarbejder, der har brug for særlig fleksibilitet i forbindelse med sygdom eller lignende, tager vi hånd om. Vi ved nemlig af erfaring, at trivsel skaber de bedste resultater for vore kunder, for vore medarbejdere og for virksomheden.

Comments are closed.